Mad&Musik: Leonard Cohen Affair med Gary Snider solo – EKSTRA KONCERT
Gary og Leonard har mange ting til fælles. Begge er fra Canada og blev født ind i jødiske familier med musikalske mødre. De mistede begge deres fædre, da de var små drenge. Som unge mænd, rejste de fra Canada for at søge frihed og kunstnerisk udfoldelse i udlandet. Leonard bosatte sig i mange år i Grækenland og USA. For Garys vedkommende blev Danmark lykkens land!
Det hele startede med en flirt! Gary kastede sig lidt impulsivt ud i at fortolke et par af Cohens sange. Men han blev fanget ind og det udviklede sig hurtigt.
Leonard Cohen Affair blev født!
Musikken krydres med forklaring af teksterne og deres baggrund. Gary reciterer udpluk, så publikum inspireres til at lytte mere intenst til de poetiske og til tider komplekse tekster.
Vi serverer gode koncerter i samarbejde med caféen i Folkehuset Beder.
Hvor: Folkehuset Beder, Byagervej 115, 8330 Beder
Kl. 18.00: Lækker mad tilberedt af Tina Schou, den tidligere ejer af Malling Kro.
Kl. 19.15: Koncert arrangeret af Beder Live.
Lækker mad + god musik = 275,- kr.
Der kan kun købes billet til begge dele.
Køb billet her